 |
|
|
 |
|
Radarstation Skovhuse. Flyradarstation Skovhuse (FRS Skovhuse).
Flyverdetachement Stensved (FLD Stensved). Flyverdetachement 502 (FLD502).
Eskadrille 502 (ESK502). Flyvestation Stensved Flyvestation Skovhuse Radarhoved Skovhuse (RH Skovhuse). Periode: 23. november 1954 – 2. maj 2003. Kaldesignal: LADYBIRD (1955 – 1998). Udstyrstyper: AN/FPS-8 søgeradar (1954 – 1970).
MPR søgeradar (1970 – 2003).
AN/TPS-10D højdefinderradarer (1954 – 1958).
AN/FPS-6A højdefinderradarer (1958 – 2003)
0Flyradarstation Skovhuses historie begynder egentlig helt tilbage i 1950, hvor den første primitive radar, Gamle ASTA, forsøgsvis var opstillet på Kulsbjerg i Sydsjælland.
Da den nye station skulle placeres, valgte man imidlertid det nærliggende, men skovklædte Kalvebjerg i Skovhuse skov. Kalvebjerg havde fra gammel tid været udflugtsmål for de lokale landsbyfolk og bønder, der om sommeren holdt
fester med musik og dans i den grønne skov. På Kulsbjerg blev der derimod etableret en radiobunker og opstillet nogle radioantenner. Skovhuse blev oprettet og klarmeldt
23.november 1954 på Kalvebjerget i Skovhuse skov ved FKO befaling A 125 af 20 NOV 1954. Kasernen blev opført i Stensved 1955 og enheden fik navnet FLD Stensved. Kaldesignal blev (efter ændring) LADYBIRD. Stationen var underlagt østre
flyvebasiskomando og blev forplejet ved flyvestation Værløse og havde adresse: Flyradarstation Skovhuse, Hotel "Færgegården", Kalvehave , telefon: Kalvehave 196.
Her vist på Værløse
(FHS)
I slutningen af 1961 blev Skovhuse tilført endnu en radarstation, nemlig en mobil station, som fik betegnelsen Flyverdetachement 624. Det var for så vidt en god ide, fordi
man derved fik en alternativ og mindre sårbar radar som supplement til den fast installerede station i Skovhuse. Men det var desværre også en dårlig løsning, for den radarstation, der var tale om, var den gamle AMES station fra
Værløse, som Flyvematerielkommandoen havde gjort mobil.
I februar 1962 blev stationen afprøvet på en bakke i nærheden af herregården Sparresholm.
Der var høj sne, og kun med stort besvær fik man bakset søgeradaren, højdefinderen og de 10 vogne, som stationen bestod af, på plads.
Efter nogle
dages forsøg på at få materiellet til at virke, måtte man erkende, at søgeradaren kun havde opfanget ganske få fly, og højdefinderen virkede slet ikke.
Det blev den eneste øvelse med Flyverdetachement 624, som i 1963 blev afleveret til Flyvematerielkommandoen og siden hugget op.
I 1959 påbegyndtes opførelsen af et nyt radartårn - Rundetårn - som skulle bære den Telefunken antenne, der næsten kunne fordoble rækkevidden
på FPS-8 radaren. I den periode, hvor radaren nødvendigvis måtte stå stille under ombygningen, udlånte Flyvermaterielkommandoen en lille, mobil radar til stationen. Det var en TPS-1D, som egentlig bestod af 3 kasser, der var monteret ovenpå hinanden, en antenne foroven og et pyramideformet telt, der beskyttede udstyret og den operatør, der sad og kikkede på et meget lille scope på
den ene af kasserne. Radaren blev opstillet på en bakke lidt vest for Skovhuse, og skønt dens effektivitet var meget ringe , viste man omverdenen, at selv om den store
antenne stod stille, var der en radar igang med at holde øje med luftrummet.
Ved etableringen af NADGE-systemet fik Skovhuse Flyvevåbnets første 3 D radar, MPR fra det franske firma Thomson-CSF.
Det betød en kraftig reduktion af personelstyrken, idet operativt personel blev overført til OC500 i Vedbæk. FLD Stensved blev fremover benyttet som kursuscenter, især Flyvevåbnets Specialskole og Hjemmeværnet gjorde meget
brug af kasernen. Ved reduktion af KVG i 1982 blev FSN Stensved nedlagt og kasernen blev overtaget af Hjemmeværnet. Samtidig blev FSN Skovhuse oprettet,
som skulle fortsætte med administrationen af radarstationen og det tekniske personel. Det civile personel blev ansat ved Hjemmeværnet i tilsvarende stillinger som hidtil. Skovhuse
skulle dog fremover fungere som Control- and Reporting Post Manual (CRP-M). Hvis operationer af en eller anden årsag ikke længere var mulig fra bunkeren i Vedbæk, skulle en operationsdeling fra Vedbæk løse opgaverne fra Skovhuses
operationsrum. CRP-M funktionen fortsatte til august 1998, hvor moderne teknologi (fjernbetjening af ARP Bornholms UHF-radioer fra CRC Skrydstrup samt interface af ARP Bornholms Martello-radar til udstyr på CRC Skrydstrup) gjorde det muligt at løse
opgaven fra radarstationen i Skrydstrup.
Som en konsekvens af Forsvarsaftalen af 25. maj 1999 ændrede FSN Skovhuse den 1. januar 2001 status til Radarhoved (RH). På grund af Flyvevåbnets økonomiske situation
(strukturratio-nalisering - STRUK 04) besluttede Flyvevåbnets ledelse ultimo marts 2003, at lukke RH Skovhuse. Radarhovedet blev lukket den 2. maj 2003 kl. 1015 ved, at Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, slukkede for strømmen
til MPR-radaren.
I perioden fra november 2003 til april 2004 gik enhedens teknikere i gang med at nedtage MPR-radaren, den blev pakket ned, for at kunne bruges til reservedele til de
MPR radarer, der stadig var i brug i NATO. Øvrigt materiel blev simpelthen skrottet. PL A.T. Mikkelsen forsatte med at være på enheden indtil JUN 2004, for at stå for nedtagning af det elektroniske materiel. Den 17. maj 2004 var der
officiel afleveringsdag af hele operationsområdet til Forsvarets Bygningstjeneste. Området vartes og er under tilsyn af et lokalt firma (december 2007), da det endnu ikke er afhændet. Der foreligger en tinglyst klausul, der oplyser, at den
tidligere ejer kan generhverve grunden for 20.000 kroner plus halvdelen af det, skoven er værd. Den oprindelige ejer var familien Knuth på Lilliendal Gods, men ejeren er nu hofjægermester, kammerherre Bernt Johan Collet, Lundby Gaard Gods.
CHEFER: 1954 - 55 KN F. Christensen 1955 - 63 KL/KN/MJ K.W. Rasmussen 1964 - 67 MJ E. Møller 1967 - 84 MJ K.W.
Rasmussen 1984 - 87 MJ F.F. Jensen 1987 - 89 MJ S. Aa. Pedersen 1989 - 92 MJ C.G. Olsson 1992 - 98 MJ P.R. Clausen 1998 - 00 KN S. Mørup 2000 - 03 PL A.T. Mikkelsen. Forsatte indtil 2004 for afvikling af enheden.
|
|
|
|
|
|