I november 1995 indgik Flyvematerielkommandoen kontrakt om levering af en 3-d radar til erstatning for den i 1977 anskaffede AN/FPS-110 radar. Valget faldt på Alenia Marconi RAT
31DL, der skulle leveres medio 1998. Pga. ændringer til designet, forårsaget af for ældet datalogi, blev leveringen udskudt til marts 2000. Heller ikke denne leveringstermin kunne overholdes, og først den 21. juni 2002 kom radaren
til Skagen. Mange problemer med radaren bevirkede, at den i december 2007 endnu ikke er endelig godkendt til operativ brug. ESK601 blev som den første K&V-enhed udstyret med NADGE UPDATE udstyr. Installationen fandt sted i perioden 28. juni 1999
til 1. november 1999. Forsvarsaftalen af 25. maj 1999 indførte en to-centerstruktur i K&V-systemet. Dette indebar, at ESK601 skulle ændre status til Radarhoved og kaserneområdet skulle afhændes. Den 1. juli 2003 blev Radarhoved
Skagen oprettet, nu udelukkende med teknisk bemanding. Den egentlige produktion er at levere radarbillede til CRCKAR. Det operative personel blev overført til Kontrol- og Luftforsvarscenter Vest i Karup. Kaserneområdet på Jens Winthersvej
blev pr. 31. december 2003 afhændet til Skagen kommune for 4,7 mio. kroner. Kommunen videresolgte i slutningen af 2005 området til en privat investor, der i marts 2008 begyndte nedrivning af kasernen, og Jens Winthersvej 29- 31 vil i fremtiden
huse et ferie- og kongreshotel.
Chefer:
1956 - 1964 Kaptajnløjtnant/Kaptajn/Major E. Jung
1964 - 1970 Major J. P. Andersen
1970 - 1971 Major C.E.O. Jensen
1971- 1977 Major J.M.B. Jørgensen
1977 - 1981 Major L.L. Poulsen
1981 - 1984 Major J. Abrahamsen
1984
- 1986 Major P.O. Gjelten
1986 Major B. Løkkegaard
1986 - 1987 Kaptajn B.P. Schou
1987 - 1991 Major B.I. Petersen
1991 - 1995 Major C.R. Petersen
1995
- 1996 Major T.E.Nielsen
1997 - 1997 Major S.H. Hartov
1997 - 1998 Major M. R. Bygholm
1998 - 1999 Kaptajn B. K. Nielsen
1999 - 2002 Major O. J. Nielsen
2002 - 2005 Major A.W. Møller
2005 - Major L. Jensen
Den 1. juli 2003 blev ESK nedlagt og enheden blev Radarhoved (RH) Skagen.