Radarstation Skrydstrup
Enhedsbetegnelse: GCI-station Skrydstrup.
Flyradarstation Skrydstrup (FRS Skrydstrup).
Flyverdetachement Skrydstrup (FLD
Skrydstrup).
Flyverdetachement 602 (FLD602).
Eskadrille 602 (ESK602).
Radarhoved Skrydstrup (RH Skrydstrup).
Placering: 5516N 0914E, Bæk Skov ved Skrydstrup.
Periode: 16. april 1952 –
Kaldesignal: ODESSA
(1952 – 1955).
CLIPPER (1955 – 2003).
Udstyrstyper: ”Gamle ASTA” (1952 – 1955).
AA-4 Mk.6 Artillerisøgeradar (1953 – 1955).
AN/FPS-8 søgeradar (1955 – 1965).
AN/FPS-88
søgeradar (1965 – 1977).
AN/FPS-110 søgeradar (1977 – ).
AN/TPS-77 søgeradar (2007 – ).
AN/TPS-10D højdefinderradar (1955 – 1959).
AN/TPS-10D højdefinderradar (1955 –
1964).
AN/FPS-6A højdefinderradar (1959 – 2003).
AN/FPS-6B højdefinderradar (1964 – ).
Kort efter Flyvevåbnets oprettelse den 1. oktober 1950 begyndte en intensiv planlægning af det fremtidige permanente kontrol- og varslingssystem. En af stationerne
i dette system skulle placeres i Skrydstrup. Ved Flyverkommandobefaling nr. 86 af den 31. oktober 1951 stilledes en række officerer ved siden af havende tjeneste til rådighed for Flyverkomman-doen for at bistå med planlægningen og opbygningen
af Ground Controlled Interception (GCI) stationer. Til den planlagte station i Skrydstrup udpegedes kaptajnløjtnant (R), F. Christensen, tjenstgørende ved Flyvestation København. I begyndelsen af september 1951 blev den anden AMES-station,
som var placeret i Karup, godkendt til operativt brug. På Værløse stod stadig den ”hjemmelavede” Gamle ASTA, og Flyverkommandoen besluttede derfor at flytte den til Hørløkke ved Skrydstrup. Tirsdag den 15. april
1952 kørtes ASTA-udstyret til dets nye placering i Sønderjylland. Materiellet skulle undervejs passere gennem Vojens by, da der dengang ikke fandtes nogen ringvej. Denne operation gik ikke helt gnidningsfrit, idet udstyret formåede at ødelægge
en del af gadebelysningen i Østergade mellem Vojens Kirke og Banegården; men kl. 2230 ankom det til Hørløkke, hvor det blev opstillet ved Flyvestation Skrydstrups nuværende senderbunker.
Den officielle oprettelse af GCI-station Skrydstrup fremgår af Flyverkommando-befaling A6 den 18. april 1952, hvor kaptajn F. Christensen pr. 16. april 1952 beordres til tjeneste som leder af stationen.
Den 1. februar 1962 blev FLD623 et mobilt AMES system oprettet under FLD602 ansvarsområde. Det drejede sig om den gamle AMES 13 og AMES 14 fra Karup, som
Flyvematerielkommandoen havde gjort mobil ved at indbygge den i 10 store vogne. FLD623 fik en kort levetid, idet den blev sendt til ophugning i Værløse juni 1964.