Foto: HAS
Den 5. maj 1951 etableredes midlertidig Operationscentral Øst (OC ØST) på Flyvestation Værløse placeret i den tidligere belægningsbygning
nr. 42 og kom til at fungere i knap 8 år. Bygningen husede kontorer for chef og næstkommanderende og et stort lokale, hvor OC ØST var indrettet. Midt i lokalet stod et stort let skrående bord med landkort malet på
og indtegnet koordinationssystem. Omkring bordet var der personel der udførte:
- Plotning af meldinger (med plottestang) fra TELLER på GCI Værløse
- Plotning af meldinger fra GCI Kelsnor
- Lytning fra TELLER OC VEST Karup
vedrørende spor, der var på vej ind i SOC ØST ansvarsområde dvs. luftrummet øst for Storebælt
- TELLING af spor på
vej på vej til SOC VEST fra SOC ØST.
På væggen var der store tavler med oplysninger om:
- Vejret på de forskellige flyvestationer
- Status vedrørende fly til rådighed ved de enkelte eskadriller
og flyvestationer
- Beredskab med angivelse af flystartsvarsel i tilfælde
af scrambling.
Vertikal Plottetavle.
Ved bord foran plottebordet sad Floor Supervisor og Identifikations officeren. På en pult der var forhøjet tværs over rummet sad på den ene side Sector Operations Officer (SOO) og på den anden OBS
B, der holdt forbindelse til flyvestationerne og kunne i givet fald beordre jagerflyene i luften (scrambling) . Der var også plads til personel fra Luftværns-artilleriet, som foretog TELLING til 90mm luftværnsbatterier bl.a. på
Vognmandsparken , København.
Til operationscentralen var tilknyttet en pejlecentral (fixercentral) FIGHTER MARSHAL for de østlige pejlestationer (flyfixerposter),
Røsnæs, Værløse, Sorø, Øbjerg og Møn, der udførte navigationshjælp. I slutningen af perioden fungerede centralen desuden som kontrol- og varslingsskole. Den 2. december 1958 stod bunkeren i Vedbæk
færdig, og den 15. januar 1959 var det slut i Værløse.
Chefer:
1951 - 55 OL N. Victor Petersen
1955 - 57 KN J.G. Bergh
1957 - 59 OL B.O.
Sandqvist