Radarstation Torshavn

(FLD 605)

Radarstation Torshavn

Enhedsbetegnelser: Flyverdetachement 605 (FLD605).

Eskadrille 605 (ESK605).

Færøernes Kommando (O-FLY).

Placering: 6204N 0657W, Sornfelli, Færøerne.

Periode: 1. juli 1962 – 1. januar 2007.

Kaldesignal: POLESTAR.

Udstyrstyper: RV-377 søgeradar (1962 – 1986).

Martello søgeradar (1986 – 2007).

S-244 højdefinderradar (1962 – 1986).

(FHS)

Radarstationen på Færøerne er den yngste af Kontrol- og Varslingsstationerne. Den blev etableret som en del af NATO Early Warning Systemet. Den er beliggende i Mjørkadalur ved Kalbakfjorden og er på Færøerne bedre kendt under betegnelsen “Mjørkadal” end “Flyvestation Tôrshavn” med Eskadrille 605. Bygningsarbejderne blev påbegyndt i 1959 under yderst vanskelige betingelser og bestod bl.a. — som noget af det første — i anlæg af den dengang kun 3 meter brede og ca. 13 km lange vej fra Tôrshavn til flyvestationen.

Administrationsområdet, der omfatter enkeltkvarterer, kontorer, cafeteria, messelokaler, værksteder m.v. blev taget i brug i juli 1962, og hele stationen blev operativ den 16. august 1963.

(FHS)

Operationsområdet, i daglig tale kaldet “Toppen”, er sprængt ind i fjeldet i ca. 700 meters højde. Afstanden mellem de to områder er ca. 6 km ad en snoet fjeldvej og med en højdeforskel på omkring 400 meter.

Radarstationens hovedopgave er som en del af NATO Early Warning Systemet at give varsel, hvis luftsituationen i Nordatlanten skulle udvikle sig sådan, at der kunne blive tale om at hæve det militære beredskab i NATO landene. Men derudover er stationen et vigtigt led i Nordatlantens flyvesikkerhedsnet ikke bare militært, men også civilt.
På grund af stationens beliggenhed er det klart, at den daglige operative tjeneste i højere grad sker i samarbejde med det britiske kontrol- og varslingssystem end med det øvrige danske og stationen skal dække "hullet" mellem de norske radarstationer og de amerikan-ske på Island. Derved har den væsentlig interesse for NATO overvågning af Nordatlanten og en lokal betydning for varslingen og luftforsvaret af de britiske øer. 

(FHS)

Stationen består af 3 områder:  

  • Indkvarterings- og Adminstrationsområdet kaldes lejren og beliggende Mjørkadalur ved Oyggjarvegur
  • Operationsområdet kaldet toppen og beliggende øverst oppe på Sornfelli.
  • Forward Scatter stationen beliggende på østsiden af Sornfelli.

Det, der prægede livet på stationen var den barske natur med skiftende vejr, der på sneglatte veje blæste bilerne i afgrunden, som skete natten mellem den 29. og 30. oktober 1983 og som det skete 20. december 1975 hvor hele radomen af radaren blev blæst af og sendt ned ad fjeldet som en kæmpemæssig bortløben badebold. .

NATO Forward Scatter radiostationen blev etableret i 1962 på et fladt plateau ved fjeldets nord side ca. 100 meter under fjeld toppen. Stationen var en radio-relæstation, der indgik i NARS - North Atlantic radio System og blev lukket i 1992 som forældet og blev fjernet helt i 1995.

Tilsvarende på FLD 605 1986-2007

Ved indgåelsen af "Aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning 2000-2004" blev det besluttet, at Flyvestation Tórshavn og Færøernes Kommando skal sammenlægges til én myndighed. Den 31. december 2000 nedlagdes således de to myndigheder og den 1. januar 2001 oprettedes den nye niveau 2 myndighed, som benævnes Færøernes Kommando, eller FRK med domicil i Mjørkadalur.  Den samlede FRK bestod herefter af to operative  afdelinger: Operation FLY med operationsrum på Sornfelli og Operation SØ med operationsrum og flåderadio i Mjørkadalur. Som en udløber af Forsvarsaftalen af 10. juni 2004 blev det i april 2006 besluttet at nedlægge Flåderadioen i Mjørkadalur fra sommeren 2006 og radaren på Sornfelli fra årsskiftet 2006-07. Transponderen blev slukket den 1. januar 2007 kl. 0700Z. og selve radaren ophørte med at rotere den 4. januar. I slutningen af januar blev der udtaget prøver af radomernes paneler, som blev sendt til analyse i Danmark for at få en vurdering af tilstanden. Med den aktuelle vedligeholdelsescyklus vil radomerne kunne holde i yderligere tre år, hvorefter en mere bekostelig renovering vil være påkrævet. I april demonterede man radarudstyret i bunkerens ”equipmant room”, ligesom adskillelse af Martello-radaren begyndte. I slutningen af maj var arbejdet slut, og det meste af det demonterede udstyr blev sendt til Danmark som reservedele for den tilsvarende radar på Bornholm. Resten af udstyret blev skrottet lokalt på Færøerne. Nu er der helt lukket ned i Mjørkadalur. FRK blev pr. 31. oktober 2012 fusioneret med Grønlands Kommando til Arktisk Kommando, der ligger i Nuuk.

Chefer:

1962             Kommandør K. Worsøe

1962 - 64       Major F. Tingleff

1964 - 67       Oberstløjtnant K. Bendix Sørensen

1967 - 70       Oberstløjtnant K.C.J. Pedersen

1970 - 72       Oberstløjtnant F.W. Bistrup

1972 - 76       Oberstløjtnant P.A. Jensen

1976 - 79       Oberstløjtnant B.I. Thetmark

1979 - 83       Oberstløjtnant P.E. Juhl

1983 - 86       Major M.J. Johnsen

1986 - 90       Oberstløjtnant N.R. Lundbye

1990 - 92      Oberstløjtnant H.D. Hougesen

1992 - 93      Oberstløjtnant H. Nielsen

1993 - 94      Oberstløjtnant B.I. Petersen

1994 - 95      Oberstløjtnant T. A. Jørgensen

1995 - 98      Obedrstløjtnant M. K. Heltenov

1998 - 00      Oberstløjtnant N. H. Arvedsen

2000              Oberstløjtnant E. K. Præstegaard

Den 31. december 2000 blev ESK nedlagt som selvstændig enhed og sammenlagt med Færøernes Kommando (FRK). CH ESK blev derefter STCH ved FRK.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

S. Aa. Pedersen | Svar 21.10.2017 16.13

Jeg (S.Aa.) var NK på 605 fra FEB 1977 til sidst i DEC 1979 under Obl. B. I. Thetmark. Jeg havde en fantastisk god tjensteperiode sammen med personel og chef.

Kaj Povlsen 23.10.2017 11.48

Har du et chefbillede fra 1987-89 Skovhuse, hvor du var chef. Mvh

Kaj Povlsen 22.10.2017 10.06

Godt at høre vedr. tjenesten. Vi (LUFTVET) efterlyser fotos af chefer på FLD 605 til billede galleri og andre fotos fra tjenesten. Så hvis kontakt mig. MVH.

Bjarne L. Thorvaldsen | Svar 01.01.2017 21.14

Hej. I år er det 50 år siden jeg var på FLD 605, og det er min mening, at jeg vil til færøerne til sommer. Er det muligt at komme ind og gense lejren og toppen.

Kaj Povlsen 01.01.2017 22.15

Hej Bjarne. Du kan kontakte soldaterforeningen på www.mjoerkadalur.dk så er der mulighed at få svar.
Mvh

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.12 | 08:33

Hej John Fotos modtages gerne. Se også www.klghis.com Vh Kaj

...
09.12 | 18:41

Jeg var som ny ud nævnt PL i eskadrillen 1982 - 1986. Jeg var NK.

...
21.11 | 14:35

Som yngste SG på LVG Regnskabskontor/Avedøre blev jeg primo 1966 sendt til 533 til regnskab, løn til daglønnede m.v. Røg videre til 542 Dragør et års senere.

...
21.11 | 14:09

Jeg blev som intendantursergent udlånt til Søværnet, da personel på 532 og 542 blev bespist på Dragør Fort i966-68, en dejlig tid med K.L. Mogensen som chef.

...
Du kan lide denne side