Radarhoved Skagen
Air Control Wing (ACW) er ansvarlig for militær overvågning af al flytrafik, civil og militær i dansk og tilstødende luftrum. Dette sker
fra et luftoperationscenter (CRC) på FSNKAR.
Tre radarhoveder i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm med hver en stor langtrækkende radar leverer data
til CRC. Flere mindre radarer er ligeledes med til at danne det komplette radarbillede. Radarhovederne har teknikere på vagt døgnet rundt til at sikre, at der konstant sendes et opdateret radarbillede til CRC.
ACW har tillige et mobilt operationscenter, som med et højt beredskab kan indsættes, hvor Folketinget og Forsvarets ledelse ønsker det. Dette operationscenter kan løse de samme opgaver som CRC.
Det mobile operationscenter opererer fra mobile containere, og er udrustet med en langtrækkende radar af typen AN/TPS-77 (produceret af Lockheed Martin), samt et antal kortrækkende radarer.
Eskadrille 515 i Kastrup lufthavn, som er bemandet med militære flyveledere og flyvelederassistenter, primære opgave er at være FLV og ACW's "forbindelsesofficerer" til NAVIAIR. Dette for at sikre at Flyvevåbnet
tildeles luftrum til at manøvrere i i forbindelse med øvelser og ved indsættelse af afvisningsberedskabet.