Blind Fagot
Flyvevåbnets store øvelse TACTICAL
FIGHTER WEAPONRY (TFW) blev afholdt årligt, normalt i eftersommeren, og bestod af offensive og defensive missioner for fly inkluderet skarpskydning mod overflademål med maskingeværer, bomber og raketter. HAWK deltog første gang
i 1970 og formålet var dels at give de deltagende fly fra ind- og udland en mere varieret ”trussel”, dels at give HAWK personel optimale muligheder for at træne i mål opdagelse og mål følgning mod mål, der flyver
i taktisk lav højde.
TFW udviklede sig til et ”tilløbsstykke” med deltagelse af engelske RAPIER, NORWEGIAN ADAPTED HAWK (NOAH) tysk HAWK
og PATRIOT, hollandsk HAWK og PATRIOT samt amerikanske kontrolinstanser.
Efter afslutning af TWF for HAWK blev der på vej hjem til Sjælland iværksat
øvelse BLIND FAGOT, der omfattede overførsel med landgangsfartøjer fra Glatved Jylland til Stigsnæs Sjælland. Det var en tysk flådeenhed bestående af landgangsfartøjer og entreprenørmaskiner, der udførte
dette arbejde. Et typisk øvelsesforløb var:
Den ene HAWK Fire Unit (FU) stod opstillet nær et udskibningssted på den jyske østkyst
nærmere betegnet Glatved. Flådeenheden ankom, sendte entreprenørmaskinerne i land, hvor evt. forhindringer blev fjernet og måtter udlagt.
Den
ene FU blev derefter overført medens den anden luftsikrede operationen og vice versa. Bemandingen på fartøjerne var tyskere og at der var sprogvanskeligheder viser denne hændelse:
En af danskerne var gået på opdagelse i skibet og mødte en tysker, der spurgte: ”Was suchen Sie”, det blev af danskeren
opfattet som: ” Vil De have suppe”, han løb hurtigt tilbage til de andre fra FU og råbte” der er suppe.” Men desværre keine suppe.
(uddrag fra bogen HAWK i Danmark)