Eskadrille 544 (ESK 544) blev i lighed med de 3 søstereskadriller oprettet på Fort Bliss, TX den 8. oktober 1964, hvor uddannelse af første hold operatører/teknikere
startede. Velankommen til København blev første tjenestested Dragørfortet, derefter sendt hjem på en længere ferie.
Situationen var den, at der ikke
var ankommet noget materiel til Danmark. Det var derfor blevet besluttet, at operatører/teknikere skulle på jobtræning på en amerikansk base i Tyskland på grænsen til Tjekkoslovakiet, naturligvis for at vedligeholde træningen.
Opholdet på basen i Grafenvöhr var rimeligt ukompliceret, de 2 ESK der var dernede skiftedes til at være en uge ad gangen ude på stillingen, der lå et stykke vej
fra indkvarteringen midt i et større øvelsesområde. Tyskerne opererede på det tidspunkt med et meget hårdt beredskab. Fra stillingen kunne man ser ind i et østblokland, og det var en tid, hvor den kolde krig var på
noget nær det højeste.
Mens der blev trænet i Vesttyskland, var der begyndt at ske noget hjemme. Der var begyndt at ankomme udstyr til Avedørelejren, hvor
Chefen for Luftværnsgruppen på det tidspunkt holdt til. Efter kontrol af udstyret blev det flyttet til Flyvestation Værløse (FSNVÆR)
Det areal, ESK
544 havde fået tildelt på FSNVÆR, var placeret helt ude for enden af startbanen, ved noget der blev kaldt Homerbakken. Opholdet på FSNVÆR var ikke helt uden konflikter.
Alle, der havde været i USA på kursus, havde hjemført amerikansk drejlstøj, langskaftede støvler og amerikanske baseball kasketter. Alt sammen ting der var meget mere bekvemme end de udleverede danske standard
uniformer, skråhuer og støvler. Derudover var de amerikanske uniformer forsynede med efternavn. Alt sammen ting der blev godkendt af Eskadrillechefen, men bestemt ikke faldt i god jord hos Chefen for FSNVÆR. Også den kendsgerning at
hilsepligten og omgangstonen mellem stampersonel, befalingsmænd og officerer var temmelig afslappet stødte ham. Han var med andre ord en officer af den gamle skole.
De
første par uger gik med at indretning og få stillet udstyret op, samt at rejse et par store telte, så man havde et sted at opholde os i pauser, og når vejret var dårligt. Opvarmningen skete med nogle oliefyrede ovne, der var
enormt besværlige at tænde op i.
Kort tid efter at ESK 544 var begyndt at gå i beredskab, blev de to gamle jagerfly Hawker Hunter, der var udstationeret på
FSNVÆR trukket væk, og ESK 544 overtog den beredskabsbygning, de havde disponeret over. Så der blev fast tag over hovedet og en opvarmet bygning at opholde sig i, når ESK 544 lå i beredskab.
I 1966 blev opbygningen af den permanente fredstidsstilling ved Svælgsgaard påbegyndt. Da stillingsområdet i 1967 var færdiggjort blev ESK 544 med alt udstyr flyttet fra FSNVÆR. Personellet
blev i første omgang indkvarteret på Roskilde Kaserne og da indkvarteringsområdet på FSNSKL i 1970 var klar til indflytning, blev personellet indkvarteret der.
Udstyret
blev modificeret til Improved HAWK i 1973 og ved nedlæggelse af NIKE ESK 531 kommer der personeltilgang til ESK 544. I 1982 bliver udstyret modificeres til ”Product Improved HAWK” (PIP-1) og i 1985 gennemføres første forsøg
med kvinder i en dansk HAWK ESK, hvilket i øvrigt må betegnes, som meget tilfredsstillende.
HIPIR blev monteret med EOTS (optisk/visuel målfølgning) og Launcher
Mobility Kit (LMK) modifikation, som gør det muligt at deployere med missilerne på Launcher, indførtes i 1992. Alle HAWK enheder bliver modificeret med ovennævnte udstyr.
I 1999 blev ROR (Range-only-Radar) sendt til opbevaring, men blev stadig brugt i Rapid Reaction Forces (RRF) enheden (ESK 543) og simulerede træningsprogrammer.
Fra starten var der ca. 120 personel i en enhed – men gennem årene var det magiske tal 97 for, at man kunne operere med både A- og B-flight på samme tidpunkt. I 1993 gennemførtes der nedskæringer på personelsiden
til 58.
I 1994 gennemføres fjernelse af olieforurenet
jord 3 steder i Eskadrillen. Det medfører dog at der kommer en ny terrasse.
ESK 544 deltog i 1997 med en Fire Unit og personel i RRF øvelse i Italien (Amendola). Udstyret
sejles med containerskib fra Kalundborg til Manfredonia og stilles op på Amendola basen og i 2000 deltager ESK 544 med en Fire Unit og personel i RRF øvelse i Grækenland. Udstyret sejles til Kavala med containerskib fra Kalundborg, og stilles
op øst for Kavala.
HAWK blev modificeret til DEHAWK (Danish Enhanced), hvilket er et TERMA produkt og blev erklæret operativt i efteråret 2004. Nyt forsvarsforlig
vedtages, hvilket bl.a. indebærer, at DEHAWK skal nedlægges. Den11. januar 2005 nedlægges det Jordbaserede Luftforsvarssystem (DEHAWK) officielt ved en parade i gymnastiksalen på Flyvestation Skalstrup.
CHEFER FOR ESKADRILLE 544
Major Flemming C.E.
Peitersen 08 OKT 1964 - 31 DEC 1968
Major Gregers Djørup
01 JAN 1969 - 14 JUN 1971
Major Peder R. Findshøj
15 JUN 1971 - 15 OKT 1972
Major Ejgil Skriver
16 OKT 1972 - 14 JUL 1974
Major Henry G. Pedersen 15 JUL
1974 - 31 OKT 1977
Major Arne Mølgaard
01 NOV 1977 - 14 DEC 1979
Major Peter Lungholt
15 DEC 1979 - 16 JAN 1983
Major Finn E. Kehlskov 17 JAN
1983 - 14 MAJ 1985
Major Steen G. Martinussen 15 MAJ 1985 - 30 JUN 1988
Major Erik K. Præstegaard 01 JUL 1988 - 31 JUL 1990
Major Christian J.D. Dirksen 01 AUG 1990 - 14 APR 1991
Major John
H. Lund 29 JUN 1991 - 01 JUL 1993
Kaptajn Frank
B. Pedersen 02 JUL 1993 - 28 SEP 1995
Kaptajn Anders C. Holmen
29 SEP 1995 - 25 JUN 1997
Kaptajn Svend Aa. Nielsen 26 JUN 1997 - 30 JUN 1999
Kaptajn Lars Cramer-Larsen 01 JUL 1999 - 30 JUN 2000
Kaptajn Kenneth B. Jensen fg. chef 01 JUL 2000 - 30 JUN 2003
Kaptajn Søren S. Andersen
01 JUL 2003 - 30 APR 2005