Koldkrigs Museum Stevnsfort udflugt 2013

Den 1 november 2013 blev udflugt for guider,LUFTVET faddere,støtteforeningen, kustoder,ansatte og ledelse afholdt.

Turen startede 08.30 fra Køge buststation med opsamling ved Høje Tåstrup station.

Første stop var ved civilforsvarets mobiliseringsstation i Esbønderup nord for Hillerød.

Stationen blev bygget i 1959 som en af i alt 12 ens mobiliseringsstationer spredt ud over landet. Det var depoter for civilforsvarets materiel og her skulle genindkaldte værnepligtige møde i tilfælde af en mobilisering og have udleveret udrustning. Udskrevne civile lastbiler og varevogne skulle møde op her og udrustes som brandbiler og ambulancer. Alt materiel lå klar i depotet i færdige pakninger sammen med lister over de mødepligtige og køretøjer.

Rundvisning af sektionschef Evan Ladefoged.

 

Efter frokost gik turen videre til Gurrebunkeren med rundvisning af sektionschef Evan Ladefoged.

 

Gurrebunkeren ligger under jorden i Krogenberg Hegn og er forstærket med et metertykt lag jord. Henover er støbt en tyk betonkappe - kaldet skildpaddeskjold - som er dækket af endnu et lag jord og er en meget stærk konstruktion. Bunkeren var klar 1961 og er på 670 m2 i to etager og kunne rumme ca 80. personer d.v.s regeringen og dele af centraladmin. samt teknisk og admin. personel. For at kompensere for den manglende plads var der planer om at overtage en nærliggende kro, en skovriddergård samt forsvarets kursusejendom Gurrehus.

Gemt væk i denne nordsjællandske atombunker fra den kolde krigs tid ligger der en enestående kunstskat, der kun findes det ene sted i Danmark.

Ved renoveringen i begyndelsen af 1990´erne blev anlægget indvendig dekoreret og totalt udsmykket af nu afdøde professor på kunstakademiet Poul Gernes. Han var kendt for udsmykningen af bl.a. Herlev sygehus,Paladsbiografen og P&T tidl. admin.bygning i Høje Tåstrup

Beredskabsstyrelsen har  i perioden 2007-2011 udlejet bunkeren til et privat kommunikationsfirma. Dette lejemål er ophørt og beredskabsstyrelsen har ingen alternative anvendelsesmuligheder og da bunkeren ikke har en beredskabsmæssig funktion lukker beredskabsstyrelsen nu bunkeren ned og lægger den i "mølpose"

 

Næste stop på turen var Garderhøjfortet og her var der kaffe og kage .

Garderhøjfortet blev opført i 1886-92 og er det største fort i Københavns Landbefæstning. Det er eneste fort med egen infanterikaserne og har en hovedbestykning på to 15 cm kanoner i et dobbelt pansertårn og to 15 cm kanoner i panserlavet. Hertil kommer to 75 mm og to 55 mm kanoner samt 8 mm rekylgeværer i forsvindingstårne. Til nærforsvar var fortet udstyret med fire 47 mm kanoner og ni 8 mm mitrailluser

Hovedarkitekt bag opførelsen af Københavns Landbefæstning 1886-1894 var dansk officer E. J. Sommerfeldt (1842-1903). Han var en særdeles dygtig konstruktør af militære anlæg og opfandt bl.a. Den Danske Front.  Han deltog aktiv i krigen 1864.

Struben og indgang til fortet

Fortet var bygget i beton. Ovenpå var der et mindre jordlag, dækket af et lag af store kampsten, som igen var dækket af et tykt jordlag.Ideen var at, fjendens første granater ville detonere mod jordlaget, og de næste granater ville detonere mod kampstenene, som kunne opfange stødene. Det skulle sikre betonkonstruktionen mod at bleve ødelagt.

 

Garderhøjfortet blev financeret af private midler, som blev indsamlet af bl.a. "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" Der blev indsamlet i alt 1,5 mio. kr ind i årene 1885-1984 - i en tid hvor en øl kostede 5 øre. Det skete primært gennem frivillige pengebidrag, men til dels også ved bl.a. lotteri, basarer og optræden.

Thomas og Cecilie fortalte om fortets spændende historie og så gik det hjemad med ankomst til Køge busstation ca 17.15. Det var en spændende tur med gode oplevelser.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 21:05

Hej Aase Tak for sidst ved Gåsetårnet, flot arrangement.
Dejligt at se dig igen - du virkelig en ildsjæl, dem er der ikke så mange. knus
Leif -gammel kollega

...
14.06 | 22:18

Var ildleder ved Hawk ESK 544 1968-69 og havde ofte FLD 530 i røret. Men jeg kom aldrig på stedet før sidste år, da jeg besøgte Oplevelsescentret. Interessant !

...
13.06 | 11:11

kw var der af to gange
han var chef da jeg kom i 1961 og chef da jeg rejste i 1978

...
04.06 | 20:51

Tak

...
Du kan lide denne side