Da 2. verdenskrig sluttede i 1945 lå det danske forsvar i ruiner og en genopbygning forestod. Krigsministeriet besluttede derfor at beholde de nødvendige arealer,
bunkers og bygninger. Fly og -radar materiel blev samlet og destrueret af englænderne. Danskerne havde i følge englænderne ikke den fornødne knowhow på radarområdet. Alligevel formåede Søminevæsenets
radiostation i foråret 1951 at flikke en radar sammen af en engelsk Marconi 293 radar samt antennedele fra en tysk Würzburg Rise radar. Radaren fik navnet ASTA, var transportabel og kørte rundt i Danmark for at finde placeringer til de fremtidige
radarstationer. Oprettelsen af K&V blev den 5. maj 1951 og det skulle vise sig at blive starten på en spændende, indholdsrig og udfordrende tjeneste for personellet, men samtidig en tid med
rivende udvikling og nye tiltag. Udfordringerne blev som altid mødt med den rette ”K&V ånd” til gavn for det danske forsvar
Kontrol
og Varslingstjenesten tjenestesteder er i ord og fotos lagt ud på denne hjemmeside. Fotos er, hvis intet navn, enten i privateje eller fra LUFTVETS arkiv.
Kilder:
* Luftforsvarets grå Eminence: H.A. Schrøder (HAS)
*
Historien om Flyvevåbnet: H.A. Schrøder (HAS)
* Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM: F. Westergaard (FW)
* Fra Gamle ASTA til NADGE Update: F. Westergaard(FW)
* Fra morsenøgle til datanet: A.B.Christensen
(ABC)
* Jubilæumsskrifter
* Internet
* CSG O.B. Hansen (OBH)
* Major Max Jensen
* Kaptajn Aase Scioldan
* Major Kaj Larsen