FLD 624 Skovhuse

AMES-14 Søgeradar

Flyverdetachement 624 Skovhuse.

1961-1963

I begyndelsen af 1960erne blev det besluttet at oprette 2 radarstationer, der skulle være mobile og derved et alternativt til de mere sårbare fast stationerede radarer. De mobile stationer skulle kunne flyttes rundt og derved øge radardækningen af det danske luftrum. Flyvermaterielkommandoen indbyggede de gamle AMES 13 og AMES 14 fra henholdsvis fra Værløse og Karup i to sæt med 10 vogne hver og fordelte dem til Skrydstrup i 1962 som Flyverdetachement (FLD) 623 og i 1961 til Skovhuse som FLD 624. Der blev udarbejdet flytte/øvelser planer for nye stillinger, men det skulle vise sig, at det hele var en dårlig beslutning, idet der var vanskeligheder med terræn kørsel med 10 vogne, der indvirkede på den operative status,  men det værste var, at radar udstyret ikke virkede godt hverken med højde og eller søge funktioner. Stationerne udgik hurtigt af operativ status og blev en kort tid anvendt til undervisning, men det blev besluttet at nedlægge dem FLD 623 i 1964 og FLD 624 i 1963. FLD 623 blev skrottet på Flyvestation (FSN) Værløse og FLD 624 ved Flyvematerielkommandoen (FMK).

LUFTVET bringer her beretning af tidligere overkonstabel Carl C. Jensen, Stensved, der var med dengang:

AMES-13 Højdefinder

Den omtalte AMES radar station, bestod af en højdefinder radar (AMES-13) og en azimut (AMES-14), som blev transporteret på FVD køretøjer, et operations rum udformet som en sættevogn med en Federal som trækker, samt at antal GMC  køretøjer med diesel generator til strømforsyning, og diverse tilbehør.

For at betjene køretøjerne skulle et antal folk fra FLD 502 Stensved erhverve sig stort kørekort. Dette foregik med en Bedford lastbil, og med en kørerlærer fra Værløse – til dagligt kaldet Kresjan. Ved køreprøven bestod alle bortset fra Stoffer ( en oversergent) . Motorsagkyndig var en kaptajnløjtnant, også fra Værløse. Efter bestået køreprøve skulle vi erhverve påtegning i kørekortet for at køre FVD. Denne påtegning blev indført efter, at vi i et par uger selv havde kørt rundt i omegnen af Stensved og Vordingborg i de 2 FVDer som hørte til AMES stationen.

Da vi startede med at anvende køretøjerne stod dele af  AMES stationen opmagasineret på Flyvestation Avnø,  medens radarsæt m.m. var i Værløse, hvor vi hentede dem.  Alle køretøjer var i øvrigt benzin drevne, og når vi tankede på benzinstationen i Stensved, blev der godt nok tømt en del ud i beholderne på tankstationen. Vi var så god en kunde, at ejeren gav frokost på Stensved Kro, da vi var færdige med at anvende AMES. Opstillingen af AMES blev foretaget ved en lille landsby syd for vejen mellem Næstved og Rønnede. Ifølge min erindring skulle stedet hedde Hovgaard  (rettet til Hovkrog) – det kan jeg imidlertid ikke finde på et kort. Det kan have været ved en af landsbyerne Grumløse eller Hastrup.  I hvert fald var der en god gammeldags landkøbmand, med tønder med sild i bagbutikken.  Tidspunktet for opstillingen var i november måned 1962. Forud for opstillingen var der blevet udlagt startbane plader på markerne hvor udstyret skulle placeres.
FVDerne  med radarsæt blev kørt i position, og rejst på hver 4 hydraulik ben, hvorefter FVD blev kørt til parkering. Lokalbefolkningen i den lille landsby kiggede med meget interessere på vor opstilling og så forundrede til når vi drejede på højdefinderen, hvilket fulgtes af en hylende lyd udover omgivelserne.

Der var udkommanderet et antal vagtsoldater fra Værløse til at holde vagt på området. Alle os, der skulle arbejde med AMES,havde fået udleveret en Vatteret flyverdragt, samt en vatteret jakke.

Der var således ingen af os fra Stensved, der bar distinktioner i området. Og det betød så at ingen af vagtsoldaterne kunne konstatere hvem der var hvad, hvilket naturligvis påvirkede den daglige omgangs tone. Vor chef for AMES stationen var en Kaptajn ved navn Jensen, som var en fin fyr, og som deltog i det manuelle arbejde med opsætning på lige fod med alle os andre .Der blev opsat telte til beboelse, og da chefens telt var det første der blev etableret, blev det i starten anvendt af os alle.

Jeg var i øvrigt ude i bunkeren i  Skovhuse for at aftegne plottefelter som vi skulle anvende ved rapportering fra AMES. Ved opsætning af radaren skulle bølgeledere boltes sammen, og da O.J. Larsen tabte et stykke bølgeleder på jorden måtte vi have en reserve leveret med helikopter fra Værløse.

Jeg tror ikke vi kørte operativt i mere end en uges tid, og resultaterne var ikke imponerende, derimod var Flyverkommandoen imponeret over, at vi havde fået AMES op at køre meget hurtigere end forventet.

                                                 (Stor tak til Carl C. Jensen for beretning og kopi af kørekort) .

FLD 502 Skohuse

"LUFTVET bringer herved beretning af Ole Jul Larsen": 

Min interesse er opstået, fordi jeg sammen med min kæreste var på sightseing  i lørdags i området, hvor jeg boede igennem 9 år.

Vi var inde og se Stensved kaserne, hvor jeg var indkvareret i et par år før jeg i 1963 blev gift. Jeg er i dag 76 og det er så 50 år siden jeg forlod flyvevåbnet og flyttede til København.Vi fik træning i den gamle AMES Marconi radar på flyvestation Avnø en uges tid og traditionen tro betød en ophold på Avnø en herlig tur i det daværende træningsfly, Chipmunk – oveni købet med simuleret angreb på radarstation i Skovhuse. Ideen bag hele AMES projektet var at bibeholde kontrol- og varslingsfunktionen under det store årlige eftersyn på de store radarer i Skovhuse. 

Carl fortæller at O. J . Larsen (mig) tabte en bølgeleder – korrekt, men naturligvis pinligt. Vi fik dog det hele op at køre, men så blev det lige snevejr. På den ene side af vejen var begge radar sat op inklusiv diesel generator og operationsrum, og der var så en kabel over til teltlejren på den anden side af vejen så vi kunne have lys der. En aften under snevejret kunne vi høre der kom en sneplov – og ganske rigtigt – derefter ingen lys i teltlejren da sneploven fik fanget kablet der lå over vejen. 

Ganske rigtigt var resultaterne ikke imponerende – specielt var højdefinderens indikator ekstremt kompliceret at justere og et par gange blev det lige smækket lidt hårdt med døren så vores omhyggelige justeringer røg sig en tur. Jeg kan ikke huske hvor mange flyvemaskiner der blev set på radaren, men rygter i  den nærliggende landsby omtalte vist et par stykker om dagen.

Det store militær kørekort kunne overføres til ens civile og det havde jeg frem til et par år siden, men da det så kostede ekstra, afmeldte jeg den del.

Jeg fandt i øvrigt et Youtube video, som viser sprængningen af de to gamle 6-kantede tårne og det store runde tårn i Skovhuse 21. januar 2014 på https://www.youtube.com/watch?v=q9VvWJrp4fU I dag er der kun ét tårn tilbage hvor der i ca. 1970 blev installeret en højteknologisk 3D radar – tårnet med kuppel er der stadig, med på dets plads stod der også en tårn magen til de to med 6 piller, som kan ses på videoen. 

Vi var et par år forinden blevet uddannet i sprængning ('den brændte jords taktik' hvis de grimme skulle komme) så det synes vi jo ville være en glimrende praktisk øvelse med at få det tårn lagt ned. Men nej – der skulle eksperter til – ved første forsøg svajede tårnet en anelse, men det væltede så først i andet forsøg. 

Jeg var selv ude på stedet for at overvære dette og Youtube videoen afspejler fint det jag kan erindre efter 50 år. Jeg har i dag skrevet til Hjemmeværns kommandoen for at høre om det ville være muligt besøge Skovhuse og her specielt se bunkeren under jorden. 

Desværre har jeg ikke nogen billeder fra den tid.

Hilsen Ole

 "LUFTVET siger mange tak for beretningen, der er med til udfylde rammerne om FLD 624 Skovhuse"