KN. F.Christensen. 1952-1954
Den 12. maj 1953 aflægger chefen for GCI Skrydstrup KN Frants Christensen besøg ved GCI Karup og bliver meget begejstret over Mk6eren, der efter hans mening var meget
bedre end den ASTA, der var på Skrydstrup stationen. Han sender skrivelse til Flyverkommandoen, hvori han foreslår, at AA-4 Mk.6 på GCI Karup bliver overflyttet til GCI Skrydstrup.
Flyverkommandoen imødegår anmodningen og radaren bliver overflyttet den 20. juli 1953.
Den 11. august 1953 bliver AA-4 Mk.6 operativ,
men skal grundet kun eet scope . anvendes som jagerføringsstation og den GAMLE ASTA skal fortsat operere som varslingsstation. Mk6eren bliver opstillet ved kontroltårnet på Flyvestation Skrydstrup og vedligeholdelse mv. foretages fortsat
af Forsvarets Krigsmaterielforvaltning.
Under NATO øvelsen HEADS UP september 1953 bliver MK6eren under ledelse af LT K. Worsøe flyttet til Bangsbo
fortet ved Frederikshavn. Formålet var at etablere forbindelse til det norske kontrol- og varslingssystem og det lykkedes udmærket. Den 1. oktober 1953 returnerer radaren til Flyvestation Skrydstrup, hvor den bliver flyttet til Hørløkke,
da GAMLE ASTA er brudt sammen.
I Bæk Skov lidt nord for Flyvestation Skrydstrup er man ved at bygge en ny permanent radarstation (FLD 602) og den bliver klar 27.
oktober 1955. AA-4 MK.6 radar tid i Flyvevåbnet er nu ved sin afslutning, den har været en god og vel fungerede radar. Midt i januar 1956 pakkes den ned og afgår til Hvorup Kaserne, hvor den indgår i et af Jyske Luftværnsregiments
40mm luftværnsbatterier.
( Fotos og tekst er fra Hans A. Schrøder fortræffelige bog "LUFTFORSVARETS GRÅ EMINENCE").