Den 2. juni 1958 havde Folketingets Finansudvalg bevilliget 30 mio. kr. til anlæg af NIKE-batterierne.
Den 15. juni formeredes den første danske luftværnsraketenhed ved 10 Luftværnsafdeling under Sjællandske Luftværnsregiment med stab, stabsbatteri og 4 raketbatterier, der den 28. juli samme år rykkede ud i de nye stillinger som allerede var under opførelse omkring København.
I august ankom materiellet fra USA, det blev sejlet til Århus og transporteret med jernbane til Københavns Godsbanegård.
Årsagen til, at materiellet skulle losses i Århus, var, at Forsvarsministeriet havde meddelt, at man ikke ville lade det svære NIKE materiel losse i København, idet man frygtede, at der her skulle finde kommunistisk inspirerede demonstrationer sted. Losningen skulle så foretages en uges tid før den russiske regeringschef Nikita Khrusjtjov besøgte landet, og det kunne ventes, at Khrusjtjovs danske sympatisører ville benytte lejligheden til at tilkendegive deres modstand mod den amerikanske rakethjælp.
Det blev derfor besluttet, at de ca. 12.000 tons materiel efter losningen skulle køres med jernbane via Storebælt. I Århus forstod mange ikke den lange omvej for at undgå demonstrationer. En jernbanevogn kunne tage 12-15 tons, så der skulle anvendes næste 1000 vogne, det ville tage meget af DSB´s kapacitet både på banerne og ved Storebælt.
Havnearbejderne i Århus var meget imod at losse materiellet, og de udtalte, at de ikke ville have noget med de raketter at gøre. Resultatet blev imidlertid, at fagforeningen sagde god for losningen, og for ikke at få karantæne i 5 uger gik havnearbejderne i gang
med losningen.